onsdag den 27. juni 2012

Mere mad fra Aalborg: Penny Lane + Dampede blåmusliner i thaisuppe, fra Den Fede Ælling

Puha. Arbejder en del for tiden, og skal da også stå i butikken hele sommeren. Er sent hjemme altid, men om ikke andet har jeg en fed undskyldning for at spise ude en del. Og hvis der er noget Aalborg har, at byde på, er det pisselækre spisesteder. Har lidt en plan om at prøve nogle af de spisesteder jeg mangler, her i sommeren. Nedenunder her, er billeder af KAGE, fra min yndlingsbager heroppe, Penny Lane. Udover, at de har en KILLER brunch og en genial tapas har de altså også nogle vildt lækre kager! Her er det en chokoladekage med en form for karamelmousse + en jordbærlagkage med mørdejsbunde. Om nom nom!


Mmmh... Kage...
 Er også blevet KÆMPE fan, af husbåden Den Fede Ælling. Deres sandwiches er ikke noget at råbe hurra for, men de har de bedste blåmuslinger jeg har smagt! De serverer dem i en thai-ish suppe med chili, lime og pesto. Om nom nom...

Nogen fra Aalborgsområdet, der har idéer til spisesteder der bare skal prøves i løbet af sommeren?

søndag den 17. juni 2012

AALBORG FOODWALK

Skipperlabskovs fra Elbjørn

Tapasanretning fra Utzon Centeret

Syltet torsk med blomkålspuré, karse, rugbrød og dildolie fra Prinses Juliana

Sushi fra Restaurant Fusion

Regn, regn, regn

Bruschetta, bresaolarulle med ost og valnød, og tigerrejer fra Café Panorama

Travlhed hos Ællingen
Muslinger i thaisuppe med brød fra Den Fede Ælling








søndag den 13. november 2011

Og vinderen af Kähler give-away'en eeeeeeer...


...Smagssag! Tillykke, tillykke! Alt du skal gøre er at skrive hvilken størrelse Avvento-træ du vil ha', og så skal jeg nok sende et til dig right away!

Håber I alle har haft en go' weekend! Ses!

tirsdag den 8. november 2011

Peberkageøffere!

Hej mennesker. Som sagt er jeg begyndt at julebage. Dels for at afprøve opskrifter, dels for at have en undskyldning for at proppe lækkerier i ansigtet... Mest det sidste. De sidste par år har jeg mest bare bagt vaniliekranse og brune kager, men i år skulle der prøves kræfter med honningkage og peberkagemænd. Opdagede desværre, at jeg har glemt alt mit honning, hos min storebrors ekskæreste. (Det er en længere historie, men da jeg stoppede i Kolding, fik jeg en masse honning af en kollega, fra hendes egen biavl.)

Øv! Jeg er for nærig til at købe en masse honning pt, så den stod på peberkage! Jeg i lang tid læst med ovre hos Klidmosteren, og siden hun begyndte at bage hendes awesome peberkagehuse, har jeg haft lyst. I første omgang skulle den dog bare stå på peberlagemænd... Troede jeg. De mænd der ved i mit udstikkersæt så skræmmende ud. Du ved i krimier, den kridttegningen der bliver lavet rundt om ligene, ikk'? Sådan så de ud. No way in hell, skulle mine småkager se sådan ud :( Så det blev til grise :-D


Jeg brugte samme grundopskrift som Moster Klid gjorde, jeg tilføjede også stødte nelikker og derudover en smule vanilie. For det kan jeg godt lide. Der blev udstukket en masse grise, og nogle dinosaurusser (som jeg glemte at tage billeder af, i den her omgang :-( Sorry!) De blev glasureret efter bedste evne (læs: ingen evne) og opbevaret i verdens fedeste kagedåser... Som jeg har glemt at tage billeder af. Jeg er rigtig dårlig til det her, skal jeg nok gøre op for længere nede :-D


De bagte, afkølede og en smule retarderet-udseende grisebasser. De blev ikke så fancy som jeg ville ha' ønsket, men de smagte lækkert! Krydrede og lækre, og så var de meget, meget vanedannende. Et par af de basser og et glas koldt mælk, så var man beredt på at dø. Mmh...

Anyway, jeg lovede en lille give-away, so here goes:


Jeg er blevet vildt forelsket i Kähler inden for de sidste par år. Og tror ikke bare det er mig, vi sælge en helveds masse af stadset! Derfor skal i naturligvis også ha' chancen for at få fat i en smule Kähler! Tvit og frit! Udlover derfor et Avvento juletræ, efter eget valg til én heldig vinder! Alt du skal gøre for at deltage i min lille konkurrence, er at komme med dit bedste forslag, til et lækkert tilbehør til anden, Mortens Aften. Skriv dit forslag i kommentarfeltet nedenunder, og så vælger jeg min yndlings fredag aften.
Alle kan deltage, dit telefonnummer skal ikke slutte på 32, du behøver ikke dele noget på Facebook og du er ikke tvunget til at være en fast læser herinde. Go!

 
De er da meget hyggelige, ikk? I må ha' en dejlig tirsdag, og lad den bedste mand/kvinde vinde! Ses!

søndag den 6. november 2011

Kris og verdens bedste brunch!

Hej! Kender I Penny Lane i Aalborg? Hvis ikke, så er det på tide. Penny Lane ligger lige midt i Aalborg, på Boulevarden og er udover, at være den lækreste bager nord for Kolding, er det også det mest interessante sted at brunche. Hvis brunche overhovedet er et ord... Min kære fader havde kørt den lange vej fra det sydlige Jylland, for at hente mig i fredags, og som tak ville jeg give en portion mad. Havde før snakket om Penny Lanes brilliant brunch, og han var straks frisk på idéen.

 
Caféen er pisse hyggelig, for at sige det lige ud. Borde og stole er alle forskellige, bestikket står i gamle syltetøjsglas på bordene, og er som alt andet i biksen forskelligt og hyggeligt. Vi satte os ved et bord, ud mod Boulevarden, og der kom hurtigt en smilende dame ned til os, med et menukort - vi vidste dog at vi skulle ha' BRUNCH! Vi bestilte en brunch hver, Far fik en sort kaffe og jeg fik en hindbærsaft fra Søgaard. Der gik ikke længe før maden var serveret:


Brunchen består af følgende: (skal se om jeg kan huske det hele, for der er MEGET!) Fransk landbrie, emmenthaler, frisk (og moden!) annanas, et stykke lækker brownie, oliven, spæde salatblade, lufttørret skinke, en form for salami, grillet artiskok, soltørrede tomater og drænet yougurt med honning, nødder og tørrede frugter. Udover alt det på tallerknen, er der også en kæmpe smørbagt croissant, lyst speltbrød og rugbrød med hasselnødder i, med i prisen. Og lækkert økosmør med sydesalt til. Og prisen for hele herligheden er blot 99 kroner. Når du bestiller drikkevarer, er der også alt det vand du kan drikke til, frisktappet fra en hane, midt inde i biksen. SÅ GODT!

Der var ikke en finger at sætte på noget i menuen. Det smager simpelthen perfekt. Alt spiller simpelthen for PL! Atmosfæren, personalet, maden, brødet, atmosfæren, personalet. ALT! Ville godt bo derinde, hvis jeg gik lov.

Gå ind på Penny Lane. Spis brunch. Bliv glad. Ses!

mandag den 31. oktober 2011

Der er noget i gære...

... og der er blevet tid til at blogge igen!

Vender tilbage med et brag, og der vil være Kähler og Stelton give-aways, fyrværkeri og opskrifter! Og jul! Oh my GOD der vil være jul!


Har lige købt nye småkageudstikkere (hedder det det?), og Klidmosterens Peberkagemænd-peberkagedej hviler i køleskabet. Så er I advaret: Julen begynder tidligt her i år. Det må være en arbejdsskade... Men indtil vi ses igen, må I allesammen ha' en lækker mandag!

-Kris

onsdag den 3. august 2011

Stadig i live!

Hej søde mennesker :) Vil bare lige give jer en lille update:

Hej. Jeg er lige flyttet til Aalborg for at læse, og da jeg ikke rigtigt har kunne finde et sted at bo, bor jeg pt på en sofa. Hos min bror. Alt mit dejlige køkkengrej står pakket sammen hjemme i Kolding og venter på at jeg finder en lejlighed, der ikke allerede bor folk i. Hele sommeren har jeg læst Matematik A og arbejdet en masse, så har ikke engang haft tid til at lave sejt mad - I har bestemt ikke gået glip af noget. Overhovedet. Nej.

Men, men, men. Men... Lige så snart jeg finder mig mit eget sted, skal I naturligvis inviteres ind i køkkenet igen. Billedeligt talt. Medmindre I har mange penge, så kan vi snakke om det.

Så in short: Kris stadig i live. Lever af mad der skal pakkes ud af papir eller koges i saltlet vand. Er tilbage i Bloglang når folk gider udleje en lejlighed til mig.

Much looove,
- Kris