Viser opslag med etiketten Om nom nom. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Om nom nom. Vis alle opslag

onsdag den 4. maj 2011

Rå blomkålssalat med dijondressing!

I dag blev så dagen, hvor mit mandolinjern skulle luftes. Det er ellers ved at være et år siden, jeg brugte det sidst. Jeg mindes, at jeg blev sur på det og efterlod det, i vrede, i skabet. Der er altid mega stor efterspørgsel på madolinjern i butikken, så tænkte at der skulle fut i mit igen. Til den her blomkålssalat skal blomkålen nemlig skæres i tynde skiver, så det var vel også oplagt!


I dag er det også bare Mor og mig, så vi skulle ha' lidt godt. Købte to flotte kalveschnitzler og nogle nemme KARTOFLER! Oh yes! Troede aldrig jeg skulle sige det, men jeg har faktisk savnet kartofler. Mor og Far er endelig færdige med deres 'Kulhydrater er onde' kur. Mindre snak, mere opskrift:

Ingredienser til Rå blomkålssalat med dijondressing:
Tilbehør til 4 personer
  • Ca 1½ blomkålshoveder
  • 4 store spsk cremefraiche 18%
  • 2 store spsk mayonnaise
  • 1 spsk stærk dijonsennep
  • Salt, friskkværnet peber og sukker (eller honning)
Fremgangsmåde: Stokkene skæres af blomkålene, og de brækkes i store buketter...

 
Nu skal de skæres i fine, tynde skiver. Jeg ville give madolinet en chance. Åh, er hun ikke smuk?


De små buketter køres igennem...


Og det er så nu, jeg kommer i tanke om hvorfor jeg ikke kunne lide mandolinjernet. I stedet for fine små skiver, fik jeg 3-4 pæne skiver og en helveds masse blomkålskonfetti. Selvom det lyder festligt, var det ikke lige det jeg havde tænkt mig  så klarede resten med en skarp kniv. Var væsentligt nemmere. (Og meget nemmere at rengøre. Tilbage til skabet med dig igen, mandolinjern!)


Cremecraiche, mayo og sennep røres sammen i en skål og smages til med salt, peber og sukker/honning. Vend blomkålsskiverne i, og stil på køl mindst en time. Gerne længere.



Kartoflerne blev bare halveret og kogte i ca 10 minutter, sammen med nogle kviste frisk rosmarin, en spsk groft salt og nogle flækkede hvidløgsfede...


Derefter blev de drænet og damptørret, i den stadig varme gryde. Så blev de kastet lidt rundt, så de blev dejligt fnuggede - det hjælper med at gøre dem endnu sprødere, når de kommer i ovnen. De fik også lige et skud olie, før de blev hældt over på en bageplade, beklædt med bagepapir. De skal ca ha' 35 minutter i ovnen, ved 225 grader. Indtil de er gyldne og sprøde.


De bliver bare helt perfekte! Helt bløde indvendige og dejligt sprøde udenpå. Mmh! Vi fik som sagt en kalveschnitzel til, der fik en hurtig tur på grill(pand)en...


Hurtigt, lækkert måltid! Er i gang med at finde alle mine flytte-hjemmefra-ting frem, så næste indlæg bliver om alle mine nye gryder, pander, glas, tallerkner, osv!  

- Ses!

fredag den 29. april 2011

Svinemørbrad, fyldt med spinat og PARMESAN!

Okay, okay... okay! Før jeg begynder at vrøvle om mad, vil jeg lige præsentere jer, for den seneste tilføjelse til mine flytte-hjemmefra-kasser (80% køkken-udstyr, 20% plastic)... Faldt over denne super, super fede saks fra Fiskars, med Mummimor på!


Den er for awesome, og jeg stod nu alligevel og manglede en saks. Minder mig om, at jeg snart skal ha' lavet et indlæg, om alle mine nye gryder og pander og gøgl (flytte-hjemmefra-kasserne). Hvis der nu skulle være nogen derude, der var interesseret. Fuck det, jeg gør det alligevel!

Nå, men Mor og Far er nået til fredag, i deres 'kulhydrater er onde'-kur. Fredag har, så længe jeg kan huske tilbage, altid været rugbrøds-dag. Misforstå mig nu ikke. Det er klart en af ugens lækreste dage. Vi får rejer, laks, hjemmelavede fiskefrikadeller og alt, alt for meget andet lækkert. Men ak, ikke i dag. Mor og Far måtte ikke få rugbrød til aftensmad. Så jeg måtte finde på noget andet sundt(-ish), nu hvor det var fredag. Bladrede lidt tilfældigt rundt, i det sidste nye nummer af Spise Bedre, og fandt den opskrift der så ret lækker ud. Svinemørbrad (som vi altid har i fryseren), fyldt med spinat, parmesan og pancetta. Den så bare lækker ud. Den skulle det være! Her får du opskriften som jeg lavede den:


Ingredienser til Svinemørbrad, fyldt med spinat og parmesan:
4 personer

  • 1 stor svinemørbrad
  • 250 g frossen spinat (hakket eller helbladet)
  • 1 fed hvidløg
  • 50 g frisk revet parmesan
  • 1 lille håndfuld rasp
  • 1 æg
  • 100 g bacon (brug gerne pancetta, hvis du har mulighed for det. Fakta har det sjovt nok ikke)
  • Salt og friskkværnet peber
  • Nogle kviste frisk rosmarin (kan undlades) 
  • Nogle kviste frisk timian (kan undlades)
Fremgangsmåde: Start med at flade mørbraden lidt ud, ved at skære et snit ned i den, på langs, og derefter flade den lidt ud. Gentag ved at skære to nye snit, på hver side at det første, og flad den ud lidt igen. Forsæt en til to gange, til mørbraden ca er 1½ cm tyk. Nu bliver det sjovt... Pak en kagerulle ind i en stor frysepose...


Og gå derefter amok på mørbraden, indtil den er ca en halv cm tyk.... Stil til side.



Imens dampes spinaten i gryde/pande/hvad du nu har lyst til, sammen med lidt olie og en flækket fed hvidløg. Sørg for at det meste af væden er fordampet. Hæld evt spinaten op på en tallerken, beklædt med køkkenrulle, for at opsuge det sidste væde.


Spinat, rasp, parmesan, æg og bacon, i fine tern, kommes op i en skål...


Og blandes godt sammen, til en ensartet masse...


Spinat/oste-massen placeres midt på kødkluden (læs: mørbrad), og form den til en tyk pølse hen over kødet.


Rul kødet rundt om fyldet, og snor hele molivitten sammen med køkkensnor... Det behøves ikke at se pænt ud. (Det er i hvert fald dét, jeg prøver at overbevise mig selv om :( ... )


Kødpakken brunes af på alle 4 sider, på en pande med lidt olie, før den løftes over i et ovnfast fad. Evt oven på krydderurterne. Det gjorde jeg. Synes bare ikke gav så meget smag, som jeg havde regnet med :( Men fint ser det ud!


Herligheden fik 40 minutter ved 200 grader og fik lige lov til at stå 5 minutter på skærebrættet, før den blev skåret i skiver. MUMS, det smagte bare lækkert! Jeg serverede disse bagte tomater til:

En bakke san marzano tomater (det er nogle vildt lækre, små, fede blommetomater, der uden sammenligning er de lækreste 'cherrytomater' man kan få!) blev halveret, og fik et skud salt og peber og et drys frisk timian + en smule hvidløgsolie!


De kom ind sammen med kødet, de første 15 minutter, hvorefter de fik lidt lov til at køle lidt af på bradepanden...


De får en helt fantastisk, nærmeste koncentreret sødme-agtig smag. Virkelig lækkert. Jeg lavede en lille nem salat med dem, med et par sprøde hjertesalatblade og lidt høvlet parmesan.


Meget nemt, og meget lækkert. Skal hilse og sige, at mørbraden nemt kan forbedres flere timer før den skal steges. Jeg lavede den om formiddagen, før jeg tog på arbejde. Satte den bare i køleskabet, i en omgang plastfilm, og glemte alt om den, mens jeg solgte dyre ting til gamle folk. Da jeg kom hjem, skulle den bare brunes af og i ovnen. Far havde været så flink at halver tomaterne for mig, så det gik dejligt hurtigt, her til aften!

En meget lækker ret, og bestemt ikke sidste gang vi får det! Gør dig selv en tjeneste og prøv den. Du vil elske dig for det!

onsdag den 27. april 2011

Grøn salat med kylling og AVOCADO!

Ligger lige ud med at beklage for mit fravær, her på bloggen. Fik afslag fra Arkitektskolen og havde ikke rigtigt overskud eller lyst til at stå og veje maden af, eller tage en masse billeder af det hele :( Men har fundet på noget nyt, og har fået lyst på ting igen... Yay!

Nå, tilbage til maden. Mor og Far er på kur i den her uge, da de mener de er blevet en smule for tykke i løbet af påsken. Så i den her uge har den stået på mad, med et minimalt antal kulhydrater i. Altså uden kartofler, ris, pasta, brød eller noget andet lækkert tilbehør. Lagde ud tirsdag med underkogte grønsager og rå fisk. (Ups...) Det faldt åbenbart ikke i god jord, så i dag blev det en lækker (,idiotsikker) og nem salat.


Jeg brugte feldsalat da Mor er bange for rucola og Far ikke kan fordrage de fleste spæde salater. Brug hvad du kan lide, bare det er en salat der er en smule bitter. Det passer nemlig super godt sammen med den fede avocado og den salte salatost.

Ingredienser til Grøn salat med kylling og avocado:
4 personer
  • 4 kyllingefiletter
  • 2 store håndfulde feldsalat
  • 2 modne avocadoer
  • 1 stor håndfuld salattern (eller feta, hvis du nu skulle være græsk)
  • 1 agurk
  • 1 lime
  • Salt og peber
  • Evt dressing
Fremgangsmåde: Flæk agurken på langs og skrab kernerne ud med en teske. Skær den derefter ud i diagonale skiver. Hvis du er i tvivl, så betyder diagonalt stadig skråt.


 Avocadoerne flækkes, udstenes og avocadokødet løsnes fra skrællen med en spiseske. Kødet skæres derefter i skiver der dryppes med saften fra en lime. Giver en god kant til avocadoens fede, og så bliver den ikke brun! Win/win!


Salaten skylles, tørres og ligges på et stort fad. Top med agurkeskiverne, avocado, feta og grillet kyllingebryst i skiver. Slut af med salt og peber.


Nem og lækker salat, med med massere af smag. Spis evt groft brød til... hvis du må :(

tirsdag den 5. april 2011

Tilbehørs tirsdag: Grøn salat med grillede asparges og fåreost!

Den stod på røde bøffer i dag! Om nom nom! Men, folk synes åbenbart at man skal ha' tilbehør til kød. (Tanken om kød med kød på er ellers tiltalende.) De sidste mange år, også før min tid i køkkenet, har det obligatoriske tilbehør til en bøf været hjemmelavede kartoffelfritter - kartofler skåret i både, vendt med olie. Og så en bøtte bearnaisesauce, eller en flaske Jensens Whiskysauce (hvis Bror nu er hjemme), til. Men i dag synes er altså vi trængte til noget andet. Tanken om kartoffelfritter stod mig faktisk lidt ud af halsen, her til morgen. Så med en ren tavle og en omgang gåpåmod, drog jeg på rov i Bilkas grønsagsafdeling... som de forresten lige har lavet om på, så kunne ikke finde en skid :(  Men fandt da et lækkert bundt asparges! Asparges er lækre lige nu, så køb dem og spis dem.


Og så bringer jeg dig hermed, et nyt ugentligt indslag: Tilbehørs tirsdag - til dig, som er træt af pasta, ris og fritter!

Ingredienser til Grøn salat med grillede asparges og fåreost:
Tilbehør til 4 personer
  • 1 bundt friske grønne asparges
  • 1 agurk
  • 1 hoved broccoli
  • 180 g fåreost (i blok, ikke tern)
  • 2 spsk rapsolie
  • 2 spsk æblecidereddike
  • Salt, peber og sukker
Fremgangsmåde: Broccolien brækkes i buketter, der efterfølgende skæres i halve. Blancher de halve buketter ca 30 sec i rigeligt, letsaltet, kogende vand, og skyl der derefter med koldt, koldt vand, for at stoppe kogningen og køle dem helt af. Agurkerne skylles og flækkes på langs. De vandede kerner skrabes ud med en teske, og agurkerne skæres i fancy'e diagonale skive. (Hvis du ikke ved hvad diagonal betyder, er det er fancy ord for skrå.)


Aspargesene skylles, og den lidt 'træede' ende skæres eller knækkes af. Herefter skal de en tur på grill(pand)en! Vend dem lige en gang i mellem. Forkullet mad har sin charme, men ikke lige i den her salat.


Aspargesene får lige lov til at vente lidt, men bøfferne bliver færdige. De får en tur på panden, mens kødet får lov til at hvile lidt. 


Den lækre, lækre, lækre ost drænes... Den smager lidt ala en hybrid mellem en hytteost og feta. På den fede måde!


Kom de blanchede buketter af broccoli, de grillede asparges og de diagonalt skivede agurker i en stor skål. Halvdelen af osten smuldres ned til grønsagerne. Olie og eddike hældes ved. (Kom eddike i først, ham Claus Meyer siger noget om at, olie laver en coat på ting, eller noget. Bare gør det.) Blandt godt med hænderne. Top med resten af osten, salt og peber. (Meyer siger også at hvis du blander salt i din salat dør den. Så kom den på til sidst. Du vil vel ikke ha' din salat dør, vil du?)


Mmh, let og lækkert tilbehør, til kylling, bøf og andre ting, der har levet og haft et hoved en gang. Også en lækker forret, hvis der f.eks tilføjes rejer eller lign.

BON APPETIT!

søndag den 3. april 2011

Svenske kanelsnurrer! Kanelsnegle med et TWIST!

... bogstaveligt talt! Efter dage med massere af arbejde, Mors fødselsdag og sygdom, er jeg på banen igen. Og jeg har dejligt bagværk med. De her kanelsnurrer, er ligesom dine normale kanelsnegle, en gærdej fyldt med lækker kanelremonce, men i stedet for at rulle dejen som en roulade, der skæres ud i snegle, foldes denne dej lidt ala  en birkes dej, der så skæres ud i flade stænges, der snos rundt om sig selv, til en snegl!


Gør noget godt for dig selv og bag de her, og spis alle 25 selv... eller del dem med søde mennesker!

Ingredienser til Kanelsnurrer:
Ca 25 stk.
  • 5 dl mælk
  • 50 g gær
  • 125 g blødt smør i tern
  • 1 tsk groft salt
  • 1 dl sukker
  • 2 tsk stødt kardemomme 
  • Ca 850 g mel
Remonce:
  • 125 g blødt smør
  • 1 dl sukker
  • 2 store spsk stødt kanel
Pensling:
  • 1 sammepisket æg
  • 1 spsk vand
  • Perlesukker
Fremgangsmåde: Mælken lunes, til den er fingervarm, og hældes i en skål. Opløs gøren i den lune mælk, og tilsæt smør, salt, sukker, kardemomme og det meste af melet - tilsæt ikke alt melet, måske er 800 g nok. Prøv dig frem. Dejen skal være lind, og kun lige ikke være klistret.

Ingredienserne æltes til en lind dej, eller røres i en røremaskine. Saml til en kugle, og sæt til hævning et lun sted. Her skal den hygge tildækket, i ca 15. Imens røres remoncen. Smør, sukker og kanel blandes sammen. Du bestemmer selv hvordan du gør. Der er mindre opvask hvis du bruger din hånd til det. Vask dog lige hånden først... og bagefter.
Mmh... Remonce... på højkant.


Når dejen har hævet, deles den i to lige store stykkerne. Læg det ene stykke til side, tildækket, og rul det andet stykke ud til et kvadrat...


På ca 30 x 45 cm. (Jeg snød i den anden ende af målebåndet, men det behøves du ikke at få at vide.)


Dejen smøres med halvdelen af remoncen, og nu bliver det lidt teknisk. Fold 1/3 af den smalle siden af dejen ind over sig selv.


 ... og fold så den anden 1/3 del ind over resten af dejen, så du nu har en rektangel, bestående af 3 lag.

Stykket skæres nu ud, på tværs, i stænger på ca 2 cm. Endestykkerne smides evt ud, da de som regel mangler fyld :( Tag tag i enderne på hver stang og sno den, indtil den er ca 25 cm lang, og er godt snoet.

Sno stykkerne om sig selv, og form dem til en snegl! (Enderne puttes ned under sneglen, så den ikke springer op under hævning eller bagning.) Placer snurrerne på en bageplade dækket med bagepapir. Gentag med resten af dejel og den resterende remonce. Sneglene skal efterhæve, tildækket, ca 20 min et dejligt, lunt sted.


Når de er klar til at blive bagt, pensles de med en blanding af pisket æg og vand, og drysses derefter med perlesukker. Sneglene skal bages ved 250 grader (varmluft) i ca 15. Men hold øje med dem. De skal let karamelliserede og brune, men ikke brændt på. Skru evt lidt ned for varmen, hvis de bliver for mørke for hurtigt. Lad snurrerne køle af på en bagerift og server dem lune.

I stedet for perlesukker, kan de afkølede kanelsnurrer også pyntes med glasur - evt rørt med kakao!


Mmmh... Snurrer...

onsdag den 30. marts 2011

Cæsarburger med parmabøf og sennepsmayonnaise!

Vil lægge ud med at sige, at jeg kom til at købe en rigtig grillpande i dag. En i støbejern! Har længe godt ville ha' mig sådan en, men men mente ikke rigtigt jeg kunne forsvare at købe en, da jeg allerede ejer en normal grillpande (altså en almindelig, kedelig pande med non-stick belægning og 'grill-riller'). Men nu havde jeg altså gået forbi den flere gange om dagen, på arbejde, i flere dage, og så slog det endelig click i dag. Måtte købe den :( Fortryder dog ikke! Har endnu ikke fortrudt et mad-relateret indkøb endnu. Ikke engang min lille melonkugleske, der er brugt én gang. Niks, fortryder intet! Nu skal der bare findes noget at grille!


Anyway...

I går fik jeg købt Magasinet Mad, og der var et indslag om burgere i. Jeg godt lide burgere. Altså gode, vulgært-overfyldte, hjemmelavede burgere, så tænkte at jeg ville prøve en af de nye opskrifter af. Ud af de 4 forskellige valg (Klassisk BLT, Cæsarburger, Pariserburger og en Nordisk burger), valgte Far at vi skulle prøve Cæsarburgeren. Den så også lækker ud - inspireret af den klassiske cæsar salat, med romainesalat og massere af parmesanost! Her får du opskriften, som jeg lavede den.

Ingredienser til Cæcarburger med parmabøf og sennepsmayonnaise:
4 personer
Fra Magasinet Mad, nr. 03! 14. marts - 17. april, 2011
  • 800 g hakket oksekød
  • 8 skiver parmaskinke
  • Salt og peber
  • Olie til stegning
  • 1 miniromainesalathoved
  • 10 g parmesanost
Fremgangsmåde: Det hakkede oksekød røres sejt med salt og peber og formes til 4 bøffer. Påklæd hver bøf med et bælte bestående af 2 skiver parmaskinke. Læg parmabøfferne på køl indtil de skal steges. (Tag dem op ca 30 min før de skal en tur på panden.)

Ingredienser til Sennepsmayonnaise:
  • 3 spsk mayonnaise (fra glas eller pose (det fra tube smager bare ikke godt))
  • 3 spsk cremefraiche 9%
  • 1 tsk stærk dijonsennep
  • 10 g fintrevet parmesanost (du skal ikke købe den revne parmesanost på pose, den der lugter af bræk... det gør den virkelig)
  • Salt og peber
Fremgangsmåde: Alle ingredienser røres sammen, og smages til med salt og peber. Sættes på køl indtil den skal i burgeren. Beklager forresten manglen på billeder indtil videre, det skulle gå lidt hurtigt med at forberede aftensmaden, før arbejde :( Sorry, søde læser. Skal nok gøre det godt igen længere nede! Imens må du forestille dig en billedeserie på 7-10 billeder hvor jeg rører mayo og cremefraiche sammen!

Ingredienser til Hjemmelavede burgerboller med grahamsmel:
  • 25 g gær
  • 1½ dl lunken vand
  • 2 spsk olie
  • 1 spsk rørsukker
  • 1 tsk salt
  • 1 æg
  • 50 g grahamsmel
  • 30 g durummel
  • Ca 250 g hvedemel
  • Lidt havregryn eller sesamfrø til drys
Fremgangsmåde: Gæren opløses i det lunkne vand, og olie, salt og sukker tilsættes. Ægget piskes sammen, og næsten hældes ved. Gem lidt af det sammenpiskede æg til pensling. De 3 meltyper blandes sammen i skål, og pisk melet igennem med et piskeris, for bryde store klumper mel ned. Hvis du føler du skal bevise noget overfor verden, kan du også si melet ned i dejen. Ælt dejen godt igennem, med håndkraft eller med din orange KitchenAid. Saml dejel til en kugle, og lad den hæve tildækket i en skål, i ca 30 min. Når dejen har fået lov til at hæve i 30 min, hældes dejen ud på et meldrysset bord og skæres i 4 lige store stykker. Hvert styk formes til en bolle, der trykkes flad med håndfladen. Prik bollerne med en gaffel, og stil dem til efterhævning i 30 min. Tildækket, et dejligt lunt sted.

Bollerne pensles med det resten af det sammenpiskede æg og drysses med havregryn (eller sesamfrø, eller hvad du nu skulle ha' lyst til. Jeg dømmer stadig ikke!) Bollerne bages ved 225 grader (varmluft) i ca 9 minutter, eller til de er gyldenbrune og lækre.


Bollerne skal derefter lige ha' lov til at køle af. Når du er klar til at samle herlighederne, steges bøfferne ca 3 minutter på hver side. Vil helst ikke fortælle dig hvordan du skal stege dit kød - hvis du er til rødt kød giver du bøffen lidt mindre og vice versa hvis du er til gennemstegt). Halver burgerboller og varm dem på en grillpande til de får nogle lækre mærke striber. De kan nemt også bare varmes i en ovn. Bunden smøres med sennepsmayoen og burgeren lægges sammen med romainesalat, bøf, mere sennepsmayo og top med høvlet parmesanost. Topper af burgerbollen lægger du bare fint ved siden af. Man kan ikke spise en ordenlig burger, med 'låg' på. Det kan man simpelthen ikke, så vi kan lige så godt lade være med at lade som om :(

Mmh... Lækkert med pamaskinke om bøffen, og burgerbollerne var simpelthen geniale. Det er ikke sidste gang jeg laver dem. Men.... Der er et men :( I min optik skal der agurk, tomat, massere af ketchup og pickles i en burger! Den her var en dejlig afveksling, men ikke slår ikke den klassiske hjemmelavede burger (tænk børnefødselsdag).

tirsdag den 29. marts 2011

Den Sorte Gryde, Karolines Køkken og GRIS!

Hej igen, søde læser! Så blev det dag 2 i Operation Madblog, og i dagen i dag står i konkurrencens tegn! På Facebook holder Karolines Køkken en konkurrence! Spændende! Konkurrencen går i alt sin simpelhed ud på at præsentere sin bedste opskrift med Arla Karolines Køkken Madlavningsfløde 8% (som vi jo alle kalder det i dagligdagen!). Jeg bruger faktisk altid madlavningsfløder i det salte køkken til hverdag. Der er en masse kalorier at spare, hvis man dropper 38%'eren og nøjes med en 1-cifret fløde. Til dessert og fest er det en anden sag naturligvis, her handler det jo om at imponere røven ud af bukserne på folk! Nå, men tilbage på sporet. Længe har 'den Sorte Gryde' været en klassiker i vores hjem. Gris, på gris, på gris - hvordan kan det gå galt? 

Men har aldrig haft en opskrift på den, altså sådan en med gram, deciliter og lad simre. Så i dag blev der vejet, målt og taget tid i det lille køkken i Kolding! Og kan hermed præsentere 'den Sorte Gryde'! (der også bliver mit bidrag til Karolines Køkkens konkurrence! Du kan stemme, ved at 'synes godt om' min opskrift her!)


 Ingredienser til den Sorte Gryde:
4-6 personer 
  • 550 g afpudset svinemørbrad
  • 1 stort løg
  • 200 g champignoner
  • 200 g bacon i tern
  • 200 g cocktailpølser
  • 2 spsk mel
  • 2 spsk paprika
  • 2 spsk koncentreret tomatpure
  • 2 ds hakkede tomater (ca 800 g)
  • 2,5 dl madlavningsfløde f.eks. Karolines Madlavningsfløde 8%
  • 1 dl vand

  • Salt, peber og sukker
  • En håndfuld hakket purløg

Tilberedning:
Svinemørbraden afpudses for sener og store mængder fedt - det gør ikke noget at der er en smule fedt tilbage på den, det er fuld af smag! Mørbraden skæres ud i stykker på størrelses med en tændstikæske.



 Løget skæres i små tern eller hakkes. Jeg dømmer ikke. (Kan stadig ikke finde ud af at rotere billederne herinde :( ...)


Store champignon skæres i kvarte, små skæres i halve. Skiver fungerer sikker også fint!


Der skæres et kryds ned igennem hver cocktailpølse, ca 3/4 igennem, så pølsen stadig hænger sammen.


Baconternene brunes i en (sort!) gryde. De tages derefter op af gryden, og champignonerne ristes af i baconfedtet, og fjernes også fra gryden. Kom en smule olie og smør i den tomme gryde og steg løgstykkerne til de klarer. Tag også løgstykkerne når de er blevet klare.



Melet, paprika og en smule salt og peber kommes i en frysepose. Bland det godt sammen, og kom derefter kødstykkerne i posen. Ryst det godt rundt, så alt kødet af dækker af melblandingen!



Kødet brunes godt af, i en smule olie, smør eller begge dele. Når kødet er brunet smukt af, tilsættes tomatpuréen, der lige skal ha' lov til at blive svitset af i bunden af gryden. Er ikke sikker på hvorfor man gør det. Noget med bitterstoffer...? Så en kok gøre det i TV engang, så må det jo være det rigtige at gøre! Når du (af en eller anden grund) har svitses tomatpuréen af, kommes de hakkede tomater, vand og madlavningsfløde ved. Det skal ha' lov til at få et opkog og så skal det simre 5 min, før champignon, løg, bacon og pølser tilsættes.



Rør forsigtigt rundt, og lad retten simre i godt og vel 20 min. Smag til salt, peber og sukker. Top med en håndfuld friskhakket/klippet purløg. Server med hjemmelavede luksus pomfritter!



Mmmh!


Og her kan du se frugten af alt det bøvl du havde med at snitte cocktailpølserne op. De åbner sig på magisk vis op i gryden og ligner små, lækre, grisekødsfyldte blomster! Mmh... Gris!